Buestævner 2019


Nordiske Ungdoms Mesterskaber i bueskyding i Aalborg d. 6-7/7-2019

Deltagerne fra Thy Bueskyttelaug ved NUM 2019 – de Nordiske Ungdoms Mesterskaber i bueskydning

Thy Bueskyttelaugs deltagere fra venstre: Lars Christian (coach) og vores skytter Antoni, Simon F., Simon S., Felix og Martin.


Ved årets Nordiske Ungdoms Mesterskaber i bueskydning skød alle vores 5 skytter sig til plads på de danske landhold. Og det blev til hele 3 nordiske mesterskaber og to sølvmedlajer til Danmark og Thy. På langbue blevAntoni Thessen nordisk mester, både inividuelt og med landsholdet og satte trods det dårlige vejr personlig rekord og Felix Stosiek skød sig tilplads på det danske 2. landshold, der dog måtte se sig slået i bronzefinalen. I barbueklassen World Archery Kadet (16-17 år) skød Simon Strømgaard sig til individuel sølv og blev nordisk mester med landsholdet og i klassen Nordic Kadet (13-15 år) skød Martin Bakmann Sørensen og Simon Førby Larsen sølv med landsholdet.

Indmarch i regn og blæst ved NUM 2019 – de Nordiske Ungdoms Mesterskaber i bueskydning

Under stævnet viste den danske sommer tænder – regn, bæst og kulde under kvalifikationsskydningen og de første runder af eliminationen. Skytterne, hvoraf de fleste var NUM-debutanter var lidt benovede over storheden i stævnet med national åbningsceremoni og nordiske flag og farver overalt. Glæde over at kunne trække den danske t-shirt på over regntøjet. På trods af, at vejret førstedagen ikke ydede støtte, blev der skudt uhyre koncentreret. Træneren blev forvandlet til coach, der står lige bag ventelinjen og yder især mental støtte, når det synes nødvendigt. Medaljerne kom nærmest på stribe:

Antoni Thessen fra Thy Bueskyttelaug blev individuel nordisk mester ved NUM i bueskydning 2019
  • Indiviuel nordisk mester blev Antoni Thessen på langbue
Simon Strømgaard fra Thy Bueskyttelaug skrede sølv til Danmark ved NUM i bueskydning 2019
  • Individuel sølv til Simon Strømgaard på barbue i klassen World Archary Kadet
Det danske langbuelandshold med Antoni Thessen fra Thy Bueskyttelaug blev nordisk mester ved NUM 2019
  • Landshold nordisk mesterskab på langbue til Danmark med Antoni Thessen fra Thy (nr. 1 fra venstre)
Det danske barbuelandshold med Simon Strømgaard fra Thy Bueskyttelaug blev nordisk mester ved NUM 2019
  • Landshold nordisk mesterskab på barbue World Archery Kadet til Danmark med Simon Strømgaard fra Thy (nr. 1 fra venstre)
Simon Førby og Martin Bakmann Sørenen fra Thy Bueskyttelaug vandt holdsølv i barbue ved NUM 2019
  • Landshold sølv på barbue Nordic Kadet til Danmark med Simon Førby Larsen og Martin Bakmann Sørensen begge fra Thy (nr. 2 og 3 fra venstre)


Efter godt et halvt års træning og træningsplanlægning var det fantastisk at se, hvor godt bueskytterne fra Thy Bueskytelaug klarede sig i den nordiske konkurrence. De unge bueskytter fra lauget har viste, at de kan begå sig mod toppen af nordisk bueskytter.


I Thy Bueskyttelaug er vi så parate til at træne og motivere vores skytter til om muligt at gentage succeen til næste års NUM i Sverige.

Thy Bue NUM 2019 billede 1 - Hold Holdet fra Thy - foto MFL
Thy Bue NUM 2019 billede 2 - Hold Holdet fra Thy i danske trøjer - fot
Thy Bue NUM 2019 billede 2 - Hold Holdet fra 1Thy i danske trøjer - fo
Thy Bue NUM 2019 billede 3 - Hold Skytterne fra Thy i lokal påklædning
Thy Bue NUM 2019 billede 5 - Medaljer Individuel Barbue WA Cadet, sølv
Thy Bue NUM 2019 billede 14 - Hold det samlede danske gruppe - foto MF
Thy Bue NUM 2019 billede 15 - Indmarch -1 foto LCA
Thy Bue NUM 2019 billede 10 - Skydning Individuel guldfinale Barbue WA
Thy Bue NUM 2019 billede 9 - Skydning Individuel Langbue WA Cadet Guld
Thy Bue NUM 2019 billede 7 - Medaljer Hold Barbue WA Cadet, guld til D
Thy Bue NUM 2019 billede 8 - Medaljer Hold Barbue Nordic Cadet, sølv t
Thy Bue NUM 2019 billede 4 - Medaljer Individuel Langbue, Guld til Ant
Thy Bue NUM 2019 billede 11 - Skydning Individuel Barbue Nordic Cadet
Thy Bue NUM 2019 billede 6 - Medaljer Hold Langbue, guld til Danmark -
Thy Bue NUM 2019 billede 13 - Skydning Hold barbue Nordic Cadet guldfi
Thy Bue NUM 2019 billede 12 - Skydning Hold langbue semifinale, Danmar


Danmarks Mesterskaber Ungdom inde i Høje-Taastrup d. 9-10/3-2019

Deltagerne fra Thy Bueskyttelaug ved DM Ungdom i bueskydning inde 2019

Thy Bueskyttelaugs skytter fra venstre: Felix, Antoni, Hjalmar, Simon S., Martin, og Simon F. Foto: T. Backhausen.


Ved årets Ungdoms DM ind skød alle 6 deltagere fra Thy Bueskyttelaug individuelle medaljer hjem til Thy. 4 af medaljerne var guld, og dermed er danmarksmestrene 2019: Hjalmar Backhausen på langbue i klassen mini (12-13 år), Antoni Thessen på langbue i klassen kadet (16-17 år), Simon Førby Larsen på barbue i klassen aspirant (14-15 år) og Simon Strømgaard på barbue i klassen kadet. Vores to andre skytter sikrede sig DM-sølv: Felix Stosiek på langbue i klassen kadet og Martin Bakmann Sørensen på barbue i klassen aspirant. Under danmarksmesterskabet satte Martin Bakmann Sørensen og Simon Førby Larsen personlige rekorder.

Simon Førby blev danmarksmester og Martin Bakmann tog sølvet i barbue ved DM Ungdom inde 2019

Barbue aspirant: Fra Thy Bueskyttelaug: Martin og Simon F. på podiet. Foto: T. Backhausen.

Meget officiel medaljepodie med danske standere, beach-flag fra den arranerende klub og roll-up fra Bueskydning Danmark.

Fra Thy Bueskyttelaug blev det til guld for Hjalmar, Simon S. og Antoni og sølv til Felix ved DMU inde 2019

Fra Thy Bueskyttelaug: Simon S., Hjalmar, Felix og Antoni på podiet.Foto: T. Backhausen.


Hvordan forløber et DM i bueskydning?

En ting er de officielle billeder af vinderne. Men hvad sker der under et bueskydnings DM. Vi forsøger med en lille stemningsserie fra stævnet.

Indmarch ved DM Ungdom i bueskydning inde 2019 – Thy Bueskyttelaug har 6 skytter med

Meget højtidelig indmarch. Med danske standere i front blev deltagerne klubvis klappet ind i den ene turniringshal. Velkomsttale, instruktioner og ønske om god turnering. Foto: L. C. Adrados.


Ved weekendens DM deltog hele 174 skytter fra 34 danske bueklubber.

Thy Bueskyttelaugs opvarmning under DM Ungdom i bueskydning inde 2019

Opvarmning inden kvalifikationsrunden. Foto: T. Backhausen.

Martin, Simon F., Hjalmar og Felix fra Thy Bueskyttelaug under kvalifikationsskydningen ved DMU bueskydning 2019

Kvalifikationsskydning. Fra Thy Bueskyttelaug venstre billede: Martin, Simon F. og Hjalmar. Højre billede: Felix med klassisk engelsk langbue har netop sluppet strengen. Foto: T. Backhausen.


Førstedagen går med kvalifikationsskydning, hvor alle skytter skyder 60 pile i 20 sæt af 3 pile. Efter første runde på 30 pile holdes frokostpause, så skytterne er friske til anden runde.

3 pile i gult! Martin Bakmanns pile fandt den rigtige vej ved DM Ungdom i bueskydning inde 2019

Fra venstre mod højre: Pile - mange pile. Bane A sætter pilene lige i øjet - grønne nocker og spidervanes - det er Martins pile! Der tælles point og markeres, hvorefter pilene må trækkes. Foto: T. Backhausen.

Deltagere fra Thy Bueskyttelaug ser point tælle ind og reparerer pile ved DM Ungdom i bueskydning inde 2019

Venstre: Coach og kadetskytter følger nøje og lidt bekymret med i pointudviklingen hos vores barbue aspiranter. Da billedet blev taget, lå Martin og Simon F. hhv. nr. 2 og nr. 3, hvilket betyder, at de hvis resultatet holder kvalifikationen ud, kommer til at skyde semifinale mod hianden. Det giver naturligvis sikkerhed for at den ene kommer i guldfinalen og den anden i bronzefinalen, men udelukker at begge kan komme i guldfinalen. Højre: En af mange pilereparationer - både uheldige skud, hvor pilen rammer trærammen og rigtig gode skud, hvor pilene rammer hinanden kræver reparation af faner. Foto: T. Backhausen.

Under DM Ungdom i bueskydning 2019 var der tid til at Thy Bueskyttelaugs deltagere kunne hygge

Pause. Venstre: Tid til hygge medens kage indtages. Højre: Koncentreret spil og midtvejsevaluering. Foto: T. Backhausen.

Kvalifikationsskydningen ved DM Ungdom i bueskydning 2019 overstået. Alle skytter fra Thy Bueskyttelaug er trætte

Kvalifikationen er overstået. Trætte skytter efter en lang dag. Bedste billede efter en "en, to, tre - smile"! Foto: T. Backhausen.

Træning og instruktion af Thy Bueskyttelaugs skytter ved DM Ungdom i bueskydning inde 2019

Anden dag med individulle finaler. Venstre: Lars Chr. instruerer vores DM-debutant Hjalmar om hvordan finaler afholdes og hvordan man skal læse de indviklede skemaer. Højre: Lars Christian repeterer finpusning af tekniske detaljer med Simon S., i håbet om at flest mulige pile rammer hvor de skal. Foto: T. Backhausen.


Om oplevelserne ved DM fotæler Hjalmar: ”Jeg er egentligt ikke et konkurrencemenneske, og jeg var noget nervøs i de første runder. Jeg oplevede hvor gode bueskytter er til at hjælpe hinanden og skabe en rar stemning, og hurtigt synes jeg det blev sjovt at deltage.”

Simon Førby og Martin Bakmann fra Thy Bueskyttelaug i hver deres semifinale ved DM Ungdom inde 2019

Semifinalekampe i barbue aspirant. Martin endte i kvalifikationen på en 2. plads og Simon F. på en 4. plads, så de undgik at skulle skyde mod hinanden i semifinalen. Til gengæld skulle Simon F. igennem en 1/4 finale, før semifinalepladsen var sikret. Til venstre skyder Simon F. mod kvalifikationens vinder og til højre skyder Martin mod 3. pladsen ved kvalifikationen. I begge semifinaler følges skytterne pænt ad. Usædvanligt spændende kampe, med både 2-2 - 2-2 og her 4-4 - 4-4. Alle skytter véd at denne serie kan være sidste for placering i hhv. guld- og bronzefinalerne. Foto: T. Backhausen.


Ved eliminations- og finaleskydning skydes der i sæt af 3 pile. Vinder man et sæt, får man 2 point. Står det lige får hver skytte 1 point. Den skytte der først når 6 point vinder.

I finalen ved DM Ungdom i bueskydning vandt Simon Førby med 6-4 over Martin Bakmann, begge Thy Bueskyttelaug

Semifinalen endte 4-6 - 4-6 i Simon F. og Martins favør, så begge Thy Bueskyttelaugs skytter i klassen kom overraskende i guldfinalen. Her er guldfinalen netop overstået, og Martin ønsker Simon F. tillykke med sejren. Charlotte fungerede som coach ved denne guldfinale, da vores skytter havde gang i 3 guldfinaler på samme tid, så vi måtte fordele coach-rollerne imellem trænere og ledige skytter. Foto: T. Backhausen.

I finalen i barbue kadet ved DMU 2019 leverede Simon Strømgaard, Thy Bueskyttelaug flotte beak - fra 0-4 til 6-4 og vinder

Guldfinale i barbue kadet. Tilsyneladende havde Simon S. mødt sin overmand. Guldfinalen startede da også som forventet med 2-0 og så 4-0 i konkurrentens favør. Men i tredje og måske afgørende sæt vidste Simon S. at hver pil skulle tælle for måske at vende kampen. Og Simon S. kunne lige kontrollere nerverne. Først med en reduktion til 4-2, så til udligning 4-4 og måske sidste afgørende sæt - JA - 4-6. Simon S. vinder sensationelt guldfinalen. Foto: T. Backhausen.


Efter kampen udtalte Simon S. der tidligere har deltaget på et DM: ”Man kan sagtens være hammergod i kvalifikationsskydningen, hvor man mest skyder med og mod sig selv, sin egen rytme, teknik og erfaring” og fortsætter: ”Men når det kommer til eliminationen handler det mest af alt om, hvem der er psykisk stærk og kan sætte sig op til skytte mod skytte duellerne. Man kan sagtens være bedst i kvalifikationen men tabe eliminationen og omvendt. På den måde er førstedagen og andendagen to vidt forskellige konkurrencer."

God mad og søvn – ellers kan træningen være lige meget. Aftensstemningsbillede fra Thy Bueskyttelaugs DM Ungdom 2019

Uden god søvn og ordentlig mad kan selv nok så megen træning være lige meget. Kæmpe tak til familien Nørmølle for både værelser med rigtige madresser, god mad, kager og energibarer til kampene. Foto: L. C. Adrados.

Thy Bue DM unge 2019 inde billede 1a
Thy Bue DM unge 2019 inde billede 5
Thy Bue DM unge 2019 inde billede 22
Thy Bue DM unge 2019 inde billede 1b
Thy Bue DM unge 2019 inde billede 31
Thy Bue DM unge 2019 inde billede 4