Buetyper

Der findes mange forskellige metoder til at klassificere buer ud fra. Opdelingen herunder afspejler Bueskydning Danmarks klassificering. Du kan også downloade denne pdf med god beskrivelse af de forskellige buetyper.

Langbue

I Bueskydning Danmarks lovkompleks, beskrives en langbue meget detaljeret:

For herrer over 17 år skal længden målt over ryggen mellem strengnockerne være minimum 160 cm,
For damer og skytter under 18 år skal længden målt over ryggen mellem strengnockerne være minimum 150 cm,
Buen har én streng,
Når buen er opstrenget må strengen ikke røre andre dele af buen end strengnockerne,
Der må ikke være monteret sigtehjælp eller stabilisatorer på buen,
Kun pileskafter af træ eller bambus er tilladt og faner må kun bestå af naturfjer,
Skydelap/handske må ikke være forsynet med ankerplade.

Langbuer kan være lavet af træ, bambus, glasfiber, kulfiber, eller en kombination af disse materialer. Langbuer findes både med og uden pilehylde.

Langbue skydes uden nogen form for sigtemidler, og enten skyder man instinktivt ved at fokusere på målet (som når man kaster en sten), eller man sigter med pilespidsen. Det kræver megen og vedvarende træning at blive god til og forblive godt til at skyde med buetypen. Buer af ikke alt for moderne materiale vil også have lidt forskellige egenskaber i forhold til hvor varmt eller koldt det er. Det er derfor vedblivende en udfordring at skyde med buetypen. Man kan tage buejagtprøven med buetypen, men det er meget vanskeligt at bestå den praktiske prøve med buen.

Pilehastighederne med semilangbue ligger maksimalt på 140 til 200 km/t og de kan skyde pilene mellem 200 og 300 meter. Rekorden er 328 meter.

Barbue

I Bueskydning Danmarks lovkompleks, beskrives en barbue som alle andre enstregede buer, hvor der ikke er monteret sigtehjælp eller stabilisatorer.

Moderne barbuer består af tre dele, en håndsektion og to ben. Håndsektionen kan være lavet af træ, aluminium, magnesium eller fiberkomposit. Benene kan være lavet af lamineret træ, glasfiber, syntetisk skum, kulfiber mv. Moderne barbuer har pilehylde.

Moderne kopier af rytterbuer er i et stykke og består ofte af trælaminat, plasticlaminat eller glasfiber. Traditionelle kopier af rytterbuer består oftest af laminat med sener, træ og horn. Moderne kopier af rytterbuer findes både med og uden pilehylde, medens traditionelle kopier af rytterbuer altid er uden pilehylde.

Barbue skydes akkurat som langbue. For moderne barbuer kræver det nogen og vedvarende træning at blive god til og forblive god til at skyde med buetypen. For traditionelle kopier af rytterbuer kræver det overordentlig stor og vedvarende træning at blive god til og forblive godt til at skyde præcist. I tillæg reagerer buen meget på ændringer i fugtighed og temperatur, så det er vedvarende en udfordring at skyde med buetypen. Man kan tage buejagtprøven med buetypen, men det er meget vanskeligt at bestå den praktiske prøve med buen.

Pilehastighederne med moderne barbuer ligger på 140 til 250 km/t og de kan skyde pilene mellem 300 og 400 meter. Rekorden er godt 500 meter. Med traditionelle rytterbuer ligger pilehastighederne på 200 til 290 km/t og de kan skyde pilene mellem 350 og 450 meter. Rekorden er 704 meter. Til gengæld er de traditionelle rytterbuer en del sværere at skyde med, så det kræver meget øvelse at skyde præcist.

Recurvebue

I Bueskydning Danmarks lovkompleks, beskrives en recurvebue som en enstreget bue, hvor der på buen må være monteret et sigte, stabilisatorer og udtræksindikator.

Recurvebuer består af tre dele, en håndsektion og to ben. Håndsektionen kan være lavet af træ, aluminium, magnesium eller fiberkomposit. Benene kan være lavet af lamineret træ, glasfiber, syntetisk skum, kulfiber mv.

Recurvebuer her pilehylde og skydes med sigte monteret foran buens ryg. Desuden benyttes stabilisator(er) og udtræksindikator (der klikker når buen er trukket akkurat tilpas langt).

Det kræver nogen og vedvarende træning at blive god til og forblive god til at skyde med buetypen. Buetypen er derfor mest egnet til skytter, for hvem det at ramme de sidste pr cm korrekt forbliver en udfordring.

Pilehastighederne med recurvebuer ligger på 140 til 250 km/t og de kan skyde pilene mellem 300 og 400 meter.

Compoundbue

I Bueskydning Danmarks lovkompleks, beskrives en compoundbue som en bue, der er forsynet med taljetræk (typisk vil strengen løbe tre gange mellem buebenene). Alle typer af ekstraudstyr er tilladt, blot de ikke er elektroniske. Taljetrækket gør det muligt at holde en compoundbue spændt med meget mindre muskelkraft end øvrige buetyper. En compoundbue på f.eks. 40 punds styrke, kan således holdes spændt med omkring 15 punds kraft. Da buen er meget teknisk, kræver den omhyggelig vedligeholdelse og opbevaring.

Compoundbuens midtersektion er ofte lavet i aluminium medens buebenene er lavet i massivt glasfiberkomposit.

Compoundbue skydes med dobbeltsigte, dels et lille øje ”peepsight” monteret på buestrengen og dels sigte med forstørrende linse monteret foran buens ryg. Der anvendes ofte pilehylder der ”falder ned” i skudøjeblikket og stabilisator(er). Endelig bruges mekanisk release, så man ikke rører buestrengen med fingrene.

Buen er den letteste at blive god til at skyde med. Buetypen er derfor mest egnet til skytter, der går meget op i teknik og for hvem det at ramme de sidste millimeter korrekt forbliver en udfordring. Man kan tage buejagtprøven med buetypen, og det er den mest benyttede buetyper bland de danske buejægere, da det kun kræver overkommelig træning at bestå den praktiske prøve med buen.

Pilehastighederne med compoundbuer ligger på 300 til 400 km/t og de kan skyde pilene mellem 500 og 600 meter. Rekorden er 1.800 meter.